lørdag den 5. januar 2013

Året der gik

2012 endte med at blive meget mere end jeg havde forventet. Nytårsaften 2011 håbede jeg på at 2012 ville blive mit år. Det lagde sløvt ud, men hold kæft hvor det kom efter det, det sidste halve år.
Første halvdel af året gik med
- jobsøgning
- celleskrab (mit første i ALT for sent en alder - kom afsted!!)
- mere eller mindre kiksede dates
- hygge med min søster som jeg var så heldig boede 200m fra mig
- ALT for meget tv og internet (havde fandme firkantede øjne i   perioder)
- singlemad i form af ingenting eller en portion cornflakes kl 21 
- at tabe mig 15 kg (YAY)
- sove mere end hvad godt var 
- stå sent op og gå sent i seng

Anden halvdel af året blev til gengæld året hvor jeg:

- Var på fantastisk date med ham som skulle vise sig at være mit livs kærlighed (ja det lyder corny, men det må det godt når det kommer til kærlighed)
- Opsagde min lejlighed og rykkede hele mit liv fra "storbyen" til hus lidt udenfor en lille provinsby (hedder det egentlig stadig det?)
- Fik 2 skønne bonusbørn 
- Tabte yderlige knap 10 kilo (hvor der desværre røg lidt på igen i julen)
- Max ser 1 times tv om dagen 
- Har et vækkeur der ringer kl. 5:30 
- Ligger i min seng allersenest kl 22
- Lærte at få styr på fællesfrugt, turdage mm i børnehaven
- Smører madpakker, laver drikkedunke, laver frugtposer, ligger tøj frem mm om aftenen
- skal sørge for ordentlig aftensmad HVER aften (pyhh den er svær)
- fandt ud af at alt dette faktisk passer mig rigtig rigtig godt og jeg trives overraskende godt i denne rolle
- opdagede hvad det vil sige at være virkelig lykkelig (det lyder måske ikke pænt ift. min ekskæreste, men det er sådan jeg har det)
- for første gang nogensinde holdt juleaften med en kæreste, hvilket var helt fantastisk
- og meget meget mere.

Utroligt så meget der kan ske på så lidt tid. Nogle vil måske mene at vi flyttede for tidligt sammen idet der er børn indblandet, men det føltes bare helt rigtigt for os begge og vi har på ingen måde fortrudt denne beslutning. Selvom der jo hurtigt gik "hverdag" i den er vi stadig begge nyforelskede og sørger for ikke at glemme hinanden imellem tøjvask og madlavning.
Jeg har været utrolig heldig og er meget taknemmelig for hvordan mit liv har ændret sig. Jeg har fundet en fantastisk mand som har styr på sine ting og ved hvad han vil. Jeg elsker hans humor, at han ofte driller mig, giver mig et smæk bagi, knuser og kysser mig og i det hele taget ikke er bange for at vise at han elsker mig.

Øj, det blev længere end forventet - der er bare sket så meget at det er umuligt at få det hele ned på skrift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Elsker kommentarer, så smid endelig en :)