Jeg kan ligeså godt sige det som det er - jeg HADER at flytte. Altså ikke det der med at få et nyt sted at bo (slet ikke som nu hvor jeg skifter lejlighed ud med stort hus) Men selve processen med at skulle flytte mine ting fra et sted til et andet synes jeg er skrækkelig. I denne weekend skal lejligheden tømmes og jeg gruer allerede ved tanken. Hver gang jeg træder ind i lejligheden med intentionen om at NU skal der bare pakkes ned - ender jeg med at rende forvirret rundt om mig selv og ikke få lavet andet end at flytte en vase fra et sted til et andet eller hvis jeg er rigtig god, smidt lidt ud.
Det der med at skulle smide ud er jo så (desværre) også en del af det at skulle flytte sammen med en. Min kæreste er heldigvis super sød og vil jo selvfølgelig gerne have at jeg føler mig hjemme, problemet er så bare lige at vi har meget forskellig smag. Han kan godt lide mørke træmøbler og den lidt gamle stil, hvorimod jeg er mere til lyse møbler tilsat pangfarvede detaljer. Kompromiset er så blevet hans spisebord, skænk og skab og min sofa og sofaborde (skal så bare lige finde ud af hvor vi skal gøre af resten af mine møbler, hmm)
Af pynteting havde han (hold nu fast) en orkide og 2 Piet Hein lysestager ;-) Jeg derimod har altid haft et svagt punkt for nips og dette bærer vores fælles hjem også allerede præg af :-) Der var dog et par ting som han absolut ikke bryder sig om, nemlig min Paustian stage og mine Kähler vaser - der gav jeg mig dog ikke. Det er ting som betyder meget for mig og som jeg er utroligt glad for - så de står der endnu (og bliver stående)
Nu er jeg bare spændt på at få resten herud - og heldigvis er kæresten med så jeg ikke går helt i panik når der skal pakkes ned ;-)
torsdag den 30. august 2012
mandag den 27. august 2012
Hvor skal jeg starte?
Først og fremmest - velkommen til :)
Jeg har før i tiden haft en blog, og nød meget at blogge, samt de skønne kommentarer der kom fra mine læsere.
Da jeg for et års tid siden brød med min eks forsvandt lysten også til at blogge og jeg valgte derfor at lukke den. Kan dog mærke at lysten er kommet tilbage, får jeg læsere er det dejligt ellers vil jeg stadig nyde det ligeså meget :)
Som bloggens titel jo afslører så har mit liv de seneste par måneder vendt fuldstændig rundt. For 3 måneder siden var jeg single, boede i min lejlighed i midtbyen og troede egentlig det var sådan jeg befandt mig bedst.
Rodede dog lidt rundt på de forskellige datings sider og var da også ude med et par stykker.
En dag jeg sad inde på dating dukkede der oppe i fællesbeskederne pludselig en mand op som jeg med det samme fandt spændende. Et hurtigt klik ind på hans profil viste at han heldigvis ikke boede mere end 25 km væk og at min intuition desuden holdt stik - der var bare noget her.
Jeg sendte ham en besked og kort tid efter kom der en retur. Vi skrev sammen derinde et par dage inden vi udvekslede numre og derefter fløj sms'erne igennem cyberspace med heftig fart.
1 uges tid efter mødtes vi og har faktisk været sammen lige siden.
Han er stik modsat af hvad jeg normalt har kigget efter, men alt det rigtige for mig. Han er jordens dejligste far, en drillepind, utrolig sexet (bonus ik? ;)), glad og smilende, en rigtig mand og bedst af alt så får han mig til at føle mig som den mest elskede og heldige kvinde på denne jord.
Udover at berige mig med en masse kærlighed har han også givet mig 2 lækre bonusbørn. En skøn datter på 9 som vi har hver anden weekend og en fræk lille dreng på knap 5 som bor ved os fast. Begge unger har fra dag 1 taget imod mig med åbne arme og jeg føler mig utrolig heldig at have fået sådan en dejlig familie.
Alt dette har selvfølgelig også medført en helt masse ændringer i mit liv. Før havde jeg kun mig selv at tænke på - spiste hvornår det passede mig, vaskede tøj når jeg var ved at løbe tør og gik i seng når jeg gad.
Nu hedder det aftensmad kl 18, vaskemaskiner der kører ofte for at følge med og en sengetid der passer med et vækkeur der ringer kl 6 for at sende mand og barn afsted.
Jeg nyder dog at der er brug for mig og at jeg er noget for nogen. Ja, det er hårdt - men jeg synes hurtigt vi har fundet en god rytme og rutine som passer os alle.
Nå - det blev en lang intro, men det ene ord tog jo lige det andet :)
Hvad er det så jeg vil med denne blog? Tror bare jeg savner et sted at komme af med mine tanker, dejlige stunder, frustrationer mm. Men mest af alt vil den indeholde en masse om mig og min lille familie.
Jeg har før i tiden haft en blog, og nød meget at blogge, samt de skønne kommentarer der kom fra mine læsere.
Da jeg for et års tid siden brød med min eks forsvandt lysten også til at blogge og jeg valgte derfor at lukke den. Kan dog mærke at lysten er kommet tilbage, får jeg læsere er det dejligt ellers vil jeg stadig nyde det ligeså meget :)
Som bloggens titel jo afslører så har mit liv de seneste par måneder vendt fuldstændig rundt. For 3 måneder siden var jeg single, boede i min lejlighed i midtbyen og troede egentlig det var sådan jeg befandt mig bedst.
Rodede dog lidt rundt på de forskellige datings sider og var da også ude med et par stykker.
En dag jeg sad inde på dating dukkede der oppe i fællesbeskederne pludselig en mand op som jeg med det samme fandt spændende. Et hurtigt klik ind på hans profil viste at han heldigvis ikke boede mere end 25 km væk og at min intuition desuden holdt stik - der var bare noget her.
Jeg sendte ham en besked og kort tid efter kom der en retur. Vi skrev sammen derinde et par dage inden vi udvekslede numre og derefter fløj sms'erne igennem cyberspace med heftig fart.
1 uges tid efter mødtes vi og har faktisk været sammen lige siden.
Han er stik modsat af hvad jeg normalt har kigget efter, men alt det rigtige for mig. Han er jordens dejligste far, en drillepind, utrolig sexet (bonus ik? ;)), glad og smilende, en rigtig mand og bedst af alt så får han mig til at føle mig som den mest elskede og heldige kvinde på denne jord.
Udover at berige mig med en masse kærlighed har han også givet mig 2 lækre bonusbørn. En skøn datter på 9 som vi har hver anden weekend og en fræk lille dreng på knap 5 som bor ved os fast. Begge unger har fra dag 1 taget imod mig med åbne arme og jeg føler mig utrolig heldig at have fået sådan en dejlig familie.
Alt dette har selvfølgelig også medført en helt masse ændringer i mit liv. Før havde jeg kun mig selv at tænke på - spiste hvornår det passede mig, vaskede tøj når jeg var ved at løbe tør og gik i seng når jeg gad.
Nu hedder det aftensmad kl 18, vaskemaskiner der kører ofte for at følge med og en sengetid der passer med et vækkeur der ringer kl 6 for at sende mand og barn afsted.
Jeg nyder dog at der er brug for mig og at jeg er noget for nogen. Ja, det er hårdt - men jeg synes hurtigt vi har fundet en god rytme og rutine som passer os alle.
Nå - det blev en lang intro, men det ene ord tog jo lige det andet :)
Hvad er det så jeg vil med denne blog? Tror bare jeg savner et sted at komme af med mine tanker, dejlige stunder, frustrationer mm. Men mest af alt vil den indeholde en masse om mig og min lille familie.
Abonner på:
Opslag (Atom)