torsdag den 30. august 2012

Det der med at flytte

Jeg kan ligeså godt sige det som det er - jeg HADER at flytte. Altså ikke det der med at få et nyt sted at bo (slet ikke som nu hvor jeg skifter lejlighed ud med stort hus) Men selve processen med at skulle flytte mine ting fra et sted til et andet synes jeg er skrækkelig. I denne weekend skal lejligheden tømmes og jeg gruer allerede ved tanken. Hver gang jeg træder ind i lejligheden med intentionen om at NU skal der bare pakkes ned - ender jeg med at rende forvirret rundt om mig selv og ikke få lavet andet end at flytte en vase fra et sted til et andet eller hvis jeg er rigtig god, smidt lidt ud.
Det der med at skulle smide ud er jo så (desværre) også en del af det at skulle flytte sammen med en. Min kæreste er heldigvis super sød og vil jo selvfølgelig gerne have at jeg føler mig hjemme, problemet er så bare lige at vi har meget forskellig smag. Han kan godt lide mørke træmøbler og den lidt gamle stil, hvorimod jeg er mere til lyse møbler tilsat pangfarvede detaljer. Kompromiset er så blevet hans spisebord, skænk og skab og min sofa og sofaborde (skal så bare lige finde ud af hvor vi skal gøre af resten af mine møbler, hmm)
Af pynteting havde han (hold nu fast) en orkide og 2 Piet Hein lysestager ;-) Jeg derimod har altid haft et svagt punkt for nips og dette bærer vores fælles hjem også allerede præg af :-)  Der var dog et par ting som han absolut ikke bryder sig om, nemlig min Paustian stage og mine Kähler vaser - der gav jeg mig dog ikke. Det er ting som betyder meget for mig og som jeg er utroligt glad for - så de står der endnu (og bliver stående)
Nu er jeg bare spændt på at få resten herud - og heldigvis er kæresten med så jeg ikke går helt i panik når der skal pakkes ned ;-)

1 kommentar:

  1. Ja, det kan godt være svært at finde en balance mellem to stilarter, hvis I er til to vidt forskellige ting. Min kæreste og jeg skal flytte sammen til februar, og jeg er ret spændt på, hvordan vi får os indrettet med hans og mine ting :D

    SvarSlet

Elsker kommentarer, så smid endelig en :)